ZOMBIE 2.0

ZOMBIE 2.0 er en ny humoristisk spændings- og splatterserie i tre bind til de 10-13-årige, illustreret af Simon Bukhave.

Serien følger tvillingerne Zack og Zenia, der uden helt at kunne gøre for det bliver rodet ind i professor Møllers meget mystiske forsøg i Instituttets kælder. Hvad var der i den kiste, professoren slæbte med hjem fra Egypten, og mener han det alvorligt, når han siger, at zombier findes i virkeligheden?

TUT-ANK-ZOMBIS HÆVN

Zack ved alt om zombier … han ved bare ikke, hvad det er, professor Møller går og roder med i Instituttets kælder!

ZOMBIE-INSTITUTTET

Den gale professor tror, at han kan forvandle mennesker til zombier … og nu er turen kommet til Zack og Zenia og deres familie!

ZOMBIE-KIRKEGÅRDEN

Politiets SWAT-team er i hælene på dem, og Zack og zombierne må søge tilflugt på kirkegården. Nu har de kun én chance for at blive sig selv igen.